Hvem er IDÉFABRIKKEN?

Hvem er IDÉFABRIKKEN?

Bag roret og på det daglige kontor finder man Claus Thomsen og Preben Steen Nielsen.

Claus spænder – med sin baggrund som kunstner, erhvervsmand og impresario – ret vidt, men hovedsagligt og i det daglige varetager han fabrikkens drift og økonomi. Han har for vane ofte at gå i samme strømper som Preben og bestille mindst to forskellige drikkevarer på samme tid ved cafémøder. Claus er praktisk, smilende og jordnær.

Preben er marketingsmanden med de spøjse idéer, der jævnligt pilles fra hinanden af Claus, men som sommetider rammer spot on og skaber stor opmærksomhed. De mest opsigtsvækkende eventyr fra hans hånd, må siges at være den 300 km lange køretur i sin kørestol fra Vejle til Skagen, der rejste 20.000 kr til velgørenhed – samt udlodningen af 10.000 kr til den næste der døbte sit barn Preben. En historie der på få dage bredte sig til hele Norden.

IDÉFABRIKKEN tæller derudover en række natives – som vi kalder dem – en håndfuld faste, tætte samarbejdspartnere og freelancere med hver sine spidskompetencer. Uden dem, intet os.